• 5 gode grunde til at beskytte dine børns stamceller

    • Stamceller er værdifulde, fordi de er kroppens byggesten
    • Stamceller bruges til at behandle alvorlige sygdomme
    • Stamceller har været brugt til behandling mere end 30.000 gange
    • Stamceller matcher med 25% sandsynlighed perfekt med søskende
    • Stamceller kan revolutionere fremtidens sygdomsbehandling
  • Vita 34 blandt verdens 10 bedste navlesnorsbanker!

    BioInformant har udnævnt Vita 34 som en af de ti mest indflydelsesrige og innovative navlesnorsbanker i verden.

    Få mere at vide her!

Beskyt dit barns stamceller med Vita 34

Hvad er stamceller?

Et voksent menneske består af 100.000.000.000.000 (100 billioner) kropsceller, og alle nedstammer de fra en eneste celle – den befrugtede ægcelle. Fra den, udvikler hele mennesket sig på kun ni måneder.

Stamceller er kort fortalt livets byggesten. De er nemlig celler på deres tidligste stadie. Det betyder, at de kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. 

Kroppen bruger gennem hele livet stamceller til opbygning, regenerering og reperation. Desværre begynder stamcellernes helbredende evner at falde allerede under fosterudviklingen. Heldigvis er de stadigvæk unge og stærke, når vi opsamler dem fra navlesnoren.  Derfor er det også stamceller fra navlesnoren, der er ekstra gode til sygdomsbehandling og medicinsk brug.

Hvad er navlesnorsblod?

Der er millioner af stamceller i din babys blodbaner. Og selv efter at navlesnoren bliver klippet, er der stadig stamcellerigt blod i navlesnoren. Det værdifulde blod kan opsamles fra navlesnorens vene. Opsamlingen er sikker, 100% smertefri og helt uden risiko for både mor og barn. De kan opbevares i årtier, fordi de efter behandling i vores laboratorie opbevares sikkert i flydende kvælstof. Der ældes dit barns stamceller ikke, og de beholder alle deres særlige egenskaber og fordele.

Hvad er navlesnorsvæv?

Navlesnoren er bogstaveligt talt det livsvigtige bånd mellem mor og barn. Navlesnoren sørger for både ilt og næringsstoffer til den ufødte baby, og for at fjerne affaldsprodukter og kuldioxid. I navlesnoren findes også pulserende blodkar, der er omgivet af et beskyttende geleagtigt væv. Dette kaldes navlesnorsvævet og indeholder mange mesenkymale stamceller, som kan danne bindevæv, knogler, brusk, muskler og sener.

Det specielle ved stamceller fra navlesnorsblod

  • Stamceller fra navlesnorsblod er unikke

    Stamceller er lige så enestående som et fingeraftryk og så individuelle som personligheden.

  • Stamceller fra navlesnorsblod er unge

    Stamceller fra nyfødte er hverken påvirket af ældning eller miljø. De er upåvirkede, delbare og vitale.

  • Stamceller fra navlesnorsblod er fleksible

    Stamceller fra navlesnorsblod er særdeles fleksible. Takket være deres differentieringspotentiale, kan de udvikle sig til en lang række celletyper.

Sådan beskytter du dit barns stamceller

Vi hos Vita34 er selv forældre. Vi vil vores børn det allerbedste. Vi vil se dem lykkelige og sunde. Derfor tager vi hånd om livets fundament -barnets stamceller. Og netop fødslen er en enestående mulighed for at opsamle og sikre dit barns stamceller. Vita 34s omfattende screening og sikkerhedsprocedure, samt mangeårige erfaring giver dig ekstra sikkerhed for høj kvalitet.

Hvorfor opbevare stamceller hos Vita 34?

  • 145.000stamcelledepoter

    Mere end 145.000 stamcelledepoter er kryopræserverede hos Vita 34. I den biologiske dvale forbliver cellerne unge og vitale.

  • 30anvendelser

    Stamceller, som er opbevaret hos Vita 34, er allerede anvendt 30 gange i forbindelse med medicinske behandlinger.

  • 10Verdens bedste navlesnorsbank

    Vita 34 er blandt de ti mest indflydelsesrige og innovative stamcellebanker i verden.

Stamcellers potentiale og anvendelsesmuligheder

Anvendelse af stamceller fra Vita 34

Klargøring og transplantation af stamceller kræver megen viden og erfaring. Takket være de foreløbigt 30 anvendelser af kvalitetsstamceller til transplantationer, som kommer fra vores eget kryolager, kan Vita 34 rent faktisk dokumentere stamcellepræparaternes praktiske anvendelse.

Vita 34’s stamcellepræparater bruges allerede som en behandlingsform ved kræft, som fx. leukæmi og neuroblastoma, ved blodsygdomme som aplastisk anæmi eller beta-thalassæmi, immundefekter som SCID eller Wiskott-Aldrichs syndrom, neonatale hjerneskader og børnerelateret type 1-diabetes.

Forskning hos Vita 34

Hos Vita 34 har vi vores egen forsknings- og udviklingsafdeling, som arbejder med både grundforskning og anvendelsesforskning.

Vores mål er at forbedre kvaliteten af stamceller yderligere og løbende udvide anvendelsesmulighederne for stamceller, navlesnorsblod og navlesnorsvæv. Og allerede nu er de fleste eksperter i verden helt sikre på, at medicinsk behandling med stamceller bliver en fast del af behandlingen fremover. Derfor udforsker Vita 34, i samarbejde med førende universiteter og forskningsinstitutter, løbende nye behandlingsformer for type 1-diabetes, slagtilfælde, hjerteanfald og sygdomme i det bloddannende system. Når det gælder grundforskning, arbejder vi for eksempel sammen med Hannovers medicinske højskole om en metode til at indhente inducerede pluripotente stamceller fra navlesnors-stamceller.

Regenerativ medicin

Førende forskere mener, at vi skal forvente, at hver syvende person vil få brug for behandling baseret på stamceller. En af grundene er, at folk lever længere og flere mennesker udvikler kræft og diabetes.

Forskning inden for regenerativ medicin beskæftiger sig med genskabelse af celler, væv og organer, som er beskadiget ved sygdom eller ulykke, ved brug af unge og vitale stamceller. Derfor arbejder man intensivt i forskning inden for terapeutisk brug af levende celler og kunstigt dyrket væv, for at udvikle nye terapeutiske tilgange til medicinsk behandling. Det langsigtede mål for den regenerative medicin er in vitro dyrkning og transplantation af hele organer. Man interesser sig i den forbindelse særligt for de voksne og inducerede, pluripotente stamceller, da de har evnen til at udvikle sig til forskellige typer af væv. Allerede i dag, stimulerer friske bruskceller, som man injicerer i beskadigede skiver eller slidte discs, reparations- og regenerationsprocesser.

  • Det beroliger mig altid at vide, at vi kan få adgang til vores barns unge og upåvirkede stamceller, hvis behovet en dag opstår."

    Dagmar ThielPaulas mormor (Barnet med den første opbevaring hos Vita 34)

Vi har 20 års erfaring med at beskytte stamceller fra navlesnoren

Vi er specialister i opbevaring af stamceller fra navlesnorsblod og -væv til medicinske formål, samt produktion af stamcelletransplantater fra navlesnorsblod.

Opsamlingen af navlesnorsblod og navlesnorsvæv sker umiddelbart efter fødslen, og foretages af jordemødre, som er specielt uddannede af Vita 34. Processen er helt uden risiko og smertefri for mor og barn. Efter navlesnoren er klippet over, opsamles navlesnorsblodet i en speciel pose. Herefter fragtes den værdifulde pakke fra fødestedet til Vita 34’s laboratorie i Leipzig i Tyskland. Under hele turen ligger navlesnorsblodet sikkert emballeret i vores specielt udviklede transportkasse.

I Leipzig bliver stamcellerne omhyggeligt forarbejdet af vores eksperter, ligesom stamcellerne undergår massevis af test og undersøgelser, inden vi fryser dem ned i vores kryotanke. Her forbliver de intakte ved ca. -180 °C, fordi alle cellernes aldringsprocesser går i stå. Så mens barnet vokser op, bevarer stamcellerne deres særlige egenskaber i deres biologiske dvale: Der forbliver de unge og upåvirkede. Flere videnskabelige undersøgelser har entydigt bevist, at stamceller er fuldt brugbare, deler sig og indgår i kroppens reparationsmekanismer, selv når de tøs op flere årtier senere. Derfor står stamcellerne til rådighed gennem hele menneskets liv. De kan nemlig altid hurtigt tøs op og anvendes, hvis behovet opstår.

Bag Vita 34 står et erfarent team af højtuddannede stamcellespecialister. Som erfaren stamcellebank overholder Vita 34 også de strenge europæiske, medicinske krav. Dermed implementerer Vita 34 konsekvent alle kravene i GMP-vejledningen. GMP står for Good Manufacturing Practice, eller på dansk: God fremstillingspraksis. En særlig afdeling for “Kvalitetssikring” overvåger alle trin og processer i vores ultramoderne sterile laboratorie og i vores kryogene tanke.

Der er i øjeblikket mere end 4400 videnskabelige forsøg med stamceller i gang på universitetshospitaler verden over. For hver dag der går, bliver læger og forskere dygtigere til at behandle flere og flere sygdomme med stamceller. Der er derfor rigtig god grund til at tro, at stamceller vil få en revolutionerende betydning for fremtidens sygdomsbehandling.