Stamceller - Kroppens byggesten

Hvad er stamceller?

Kort fortalt så er stamceller noget helt unikt. De er nemlig celler på deres tidligste stadie. Det betyder, at de kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig/differentiere til flere forskellige typer af celler. Stamcellerne er altså kroppens byggesten. Fra den første celle, udvikler det befrugtede æg sig til et helt menneske bestående af mere end 200 forskellige celletyper.

Stamceller kan udvikle sig til en lang række celletyper. Ved dannelsen af nye celler og nyt væv overtager stamcellerne vigtige reparationsprocesser i kroppen.

Stamceller har tre særlige egenskaber:

  1. Stamceller kan specialisere sig. De er i stand til at udvikle datterceller, som ved deling kan blive til specialiserede celler. Således bidrager de til opbygning af nye blodlegemer, muskelceller, nerveceller eller knogleceller. 

  2. Stamceller er i stand til at forny sig selv gennem replikering. De kan dele sig og fremstille en kopi med de samme egenskaber.

  3. Stamceller er universalceller. De har endnu ikke udviklet sig til celletyper med bestemte funktion.

Disse særlige evner gør brugen af stamceller så interessante i forhold til regenerativ medicin og sygdomsbehandling.

Stamceller – all-round-celler, som kan regenerere, reparere og specialisere sig

Hver af de ca. 100.000.000.000.000 (100 billioner) kropsceller i et voksent menneske kommer fra en eneste celle – nemlig den befrugtede ægcelle. Fra den, udvikler hele mennesket sig på blot ni måneder. Stamcellers naturlige funktioner er opbygning, regenerering og reparation. Desværre bliver stamcellernes helbredende evner allerede mindre potente under fosterudviklingen, og fortsætter med at falde gennem hele livet. Derfor er det også de unge og vitale stamceller fra navlesnoren, der er særligt interessante i forhold til medicinsk brug.

Stamceller kaldes livets byggesten, fordi hele mennesket udvikler sig fra de allerførste stamceller.

I den nyfødte krop findes der utallige hårdtarbejdende, potente og vitale stamceller. På bare ni måneder skaber de et nyt menneske fra en lille celle – det befrugtede æg. Og senere, hjælper de det hele livet, som en reparationsmekanisme, der holder kroppen i gang.

Læs mere om stamcellernes særlige egenskaber og deres potentiale ved brugen af stamcellebehandlinger på de følgende undersider.

Stamcelletyper og opgaver

Er stamceller ens? Nej, eksperterne kender flere forskellige typer af stamceller. Hver med sit særlige potentiale, som du også kan lære mere om i denne oversigt.

Generalist med specielle egenskaber
Navlesnors-stamceller er multipotente, unge og upåvirkede

Stamceller fra navlesnoren

Stamcellerne i vores krop ældes med os og kan blive beskadiget af sygdom og miljømæssige faktorer. Situationen er anderledes, når det gælder stamceller fra navlesnoren. De opsamles umiddelbart efter fødslen, udvindes nemt og sendes via kryopræservering i biologisk dvale. Der ældes de ikke og beskyttes mod negative miljømæssige faktorer og sygdomme.

Opbevar eller doner stamceller

Navlesnorsblod er alt for vigtigt til at smide væk. Derfor ønsker mange forældre at gemme deres børns navlesnorsblod til fremtiden. Ofte skal forældre også vælge, om de vil donere deres børns stamceller til offentlig donation, eller opbevare dem privat til individuel brug. Vita 34 vil i løbet af 2017 kunne tilbyde forældre muligheden for at kombinere begge dele. Vi kalder det Vita Din&Min.
(læs mere på vores moderselskabs side, på engelsk)

Privat opbevaring eller offentlig donation?
Stamcellebehandling er ikke længere science fiction

Brugen af stamceller

Allerede nu er stamceller, som er opbevaret hos Vita 34, blevet transplanteret med succes. De er blevet brugt til behandling af kræft, som fx. leukæmi og neuroblastoma, ved blodsygdomme som aplastisk anæmi eller beta-thalassæmi, immundefekter som SCID eller Wiskott-Aldrichs syndrom, neonatale hjerneskader og barnerelateret type 1-diabetes. På verdensplan findes der talrige kliniske undersøgelser, der undersøger stamcellers egnethed til regenerering af beskadiget væv, efter ulykker eller ved behandling af kræft.

Vidste du at...? - Interessante fakta om stamceller

Den russiske histopatolog Alexander Maximow opdagede første gang eksistensen af stamceller i 1909, da han undersøgte menneskets embryonale udvikling. Han interesserede sig for alle processer relateret til dannelsen af blod. Hans grundlæggende antagelser gælder stadig den dag i dag. Men først i 1961 lykkedes det nogle canadiske forskere, at bevise eksistensen af stamceller.

I lang tid gjaldt dette dogme inden for medicinen: Nervecellerne i hjernen kan ikke forny sig selv. Derfor kan man ikke tilføre stamceller til nervecellerne. Først i 1998 indså man, at det var en fejl. Da opdagede den svenske videnskabsmand Peter Eriksson, at der konstant dannes nye neuroner fra neurale stamceller i den voksne hjerne.

Der findes forskellige kilder til stamceller. Stamceller kan blandt andet udvindes fra blod og knoglemarv. Udvindingen af stamceller fra navlesnoren er enkel og helt risikofri. Her forekommer der store mængder af uspolerede stamceller i både navlesnorsblodet og -vævet. En anden kilde til stamceller, som man i øjeblikket forsker intensivt i, er fedtvævet.