Stamcelletyper og deres opgaver

Generalister med specielle egenskaber

Der findes forskellige typer af stamceller, som kan klassificeres på tre forskellige måder:

• Klassificering efter celletypen
• Klassificering efter den ontogenetiske alder
• Klassificering efter differentieringspotentialet

Klassificering efter celletypen

Klassificering efter celletypen handler om, hvilket væv eller hvilke celletyper som de udifferentierede celler kan udvikle sig til. Således kan man for eksempel ikke danne en ny knogle eller en ny nervecelle af en blodstamcelle.

Hæmatopoietiske stamceller

Et andet ord for hæmatopoietiske stamceller er blodstamceller. Disse stamceller er ansvarlige for den komplette dannelse af blodet, men har kun en meget begrænset levetid. I et voksent menneske skal der derfor dagligt dannes ca. 200 milliarder erytrocytter (røde blodlegemer), 120 milliarder leukocytter (hvide blodlegemer) og 150 milliarder trombocytter (blodplader).

Mesenkymale stamceller

Man kalder bindevævets udifferentierede stamceller for mesenkymale stamceller. De danner knogler og brusk, men også muskler, ledbånd og sener. De findes især i navlesnorsvævet også kaldet Wharton’s jelly.

Menneskers fedtvæv er både rigt på modne fedtceller og voksne mesenkymale stamceller. Derfor er fedtvæv også en værdifuld kilde til stamceller.

Neurale stamceller

De neurale stamceller danner især nerveceller og hjerneceller. Neurale stamceller er særligt interessante for forskning i neurodegenerative sygdomme som demens eller Parkinsons, men også ved traumatiske skader, som fx. slagtilfælde eller alvorlige hovedskader efter en ulykke. Her er forventningerne til fremtiden, at neurale stamceller kan starte reparationsprocesserne og således minimere skaderne.

Klassificering efter den ontogenetiske alder

I biologien betegner ontogenese udviklingen af individet – fra ægcellen til den kønsmodne organisme. Med den ontogenetiske alder skelner man mellem embryonale, føtale og voksne stamceller. 

Embryonale stamceller findes kun i den tidlige celledeling efter befrugtningen. De voksne stamceller deler sig derimod gennem hele livet.

Embryonale stamceller

Embryonale stamceller findes i begyndelsen af menneskelivet i den tidlige celledeling efter befrugtningen. De er “alle cellers moder” og kan udvikle sig til alle specifikke celletyper. De findes dog kun i en meget kort periode – nemlig under udviklingen til blastocysten, som er fostertilstanden ca. tre til fire dage efter befrugtningen. I forhold til medicinske formål betyder det, at man både skal avle embryoner og derefter ødelægge dem. Derfor er de embryonale stamceller etisk meget kontroversielle. Derfor er produktionen af dem også forbudt i EU.

Voksne stamceller

Voksne stamceller fra knoglemarven og andre organer er vores organismes “reservister”. De kan erstatte ødelagte celler. De kan dog ikke længere udvikle sig til alle celler i en organisme, som embryonale stamceller. De er heller ikke så vitale som navlesnors-stamceller, og man kan kun udvinde dem senere, hvilket er både komplekst, risikabelt og dyrt.

Stamceller fra navlesnoren

Stamceller fra navlesnoren tilhører teknisk set allerede de voksne celler. De er dog både yngre og mere potente. Derfor har de også deres helt egen klasse – neonatale stamceller.

At opsamle stamceller ved fødslen og derefter opbevare dem, er den nemmeste og etisk bedste måde at udvinde unge, potente stamceller på. Stamceller fra navlesnoren kan sikre dig/ dit barn en potentiel bedre medicinsk behandling.