Vita 34 - Nordens største stamcellebank
Vi passer på livets byggesten
Hos Vita 34 beskytter vi livets byggesten. Vi passer på stamceller fra børns navlesnore for på denne måde at give børnene en uvurderlig mulighed i fremtidens behandlingsformer. Fra de bliver født og op gennem livet kan stamcellerne medvirke til at kurere sygdomme.
Vi tror på og arbejder for, at alle små børn kan vokse op i en verden, hvor deres stamceller er tilgængelige og en naturlig del af lægernes værktøjskasse. Derfor opsamler og opbevarer vi stamcellerne fra navlesnoren. Ikke kun i Norden men også i Europa.
Som stamcellebank på det nordiske marked hed vi oprindeligt StemCare, men i 2015 blev vi en del af Vita 34-familien. Dette betød, at vi fik adgang til et meget større netværk og mere erfaring. Derfor er vi i Norden nu en del af en af verdens største og mest betydningsfulde stamcellebanker, hvilket både vi og vores kunder -nuværende som kommende, kan være stolte af og trygge i.
Vita 34 er den største og mest erfarne stamcellebank i Norden og vi hjælper forældre i både Danmark, Sverige, Norge og Finland med at beskytte deres børns stamceller fra både navlesnorsblodet og navlesnorsvævet. Vi er specialister i opbevaring af stamceller og sammen med resten af Vita 34 passer vi godt på stamceller fra 145.000 børn. Stamceller, som allerede har været anvendt til behandling 30 gange.
Vita er i øvrigt det latinske ord for liv, og 34 refererer til overflademolekylet CD34, som igen kendetegner de bloddannende stamceller. Vores navn symboliserer derfor det, som vi alle brænder for, nemlig livets byggesten – stamcellerne fra navlesnoren – og de fantastiske muligheder som de giver os og vores allesammens børn.