Nyhed fra

StemCare tilbyder alle skandinaviske forældre opsamling af stamceller fra både navlesnor og navlesnorsblod

Fra 1. juni 2016 har forældre mulighed for at få opsamlet og opbevaret stamcellerne både fra navlesnorsblodet og fra navlesnoren. Dermed optimeres muligheden for at gemme endnu flere af de unikke celler, som kan være med i behandlingen af en række sygdomme, hvor stamcellerne erstatter, reparerer eller genopbygger ødelagte celler eller ødelagt væv.
StemCare har opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnorsblod siden år 2002. I navlesnorsblodet, findes to former for stamceller; de bloddannende stamceller og de såkaldte mesenkymale stamceller, som kan blive til knogler, brusk, sener og fedtvæv. Navlesnoren, som oftest kasseres sammen med moderkagen efter fødslen, indeholder en stor mængde af mesenkymale stamceller. Disse har vi nu også mulighed for at opbevare i tillæg til stamceller fra navlesnorsblod.
Stamceller fra navlesnorsblod og navlesnor kan kun opsamles i forbindelse med fødslen og opsamlingen er fuldstændig smertefri, sikker og ukompliceret for både mor og barn.

Fakta om mesenkymale stamceller fra navlesnor og navlesnorsblod:
– De er unge, uspolerede celler
– De findes i høj koncentration i navlesnoren (Wharton’s jelly)
– De kan udvikle sig til en række celletyper
– De deler sig hurtigere end andre (voksne) mesenkymale stamceller, hvilket fører til hurtigere behandling af syge patienter
– Der er en række muligheder for deres anvendelse – fx regenerering af beskadiget bindevæv, knogler, brusk, sener og muskler.
– De opsamles uden indgreb og er smertefrit og ukompliceret for både mor og barn.

Fakta om bloddannende stamceller fra navlesnorsblod:
– De findes i navlesnorsblodet
– De kan udvikle sig til alle blodets celler
– De kan bruges til en række blodrelaterede sygdomme
– De opsamles uden indgreb og er smertefrit og ukompliceret for både mor og barn.