Nyhed fra

Satser på frihed og naturens kræfter

Under graviditeten var Louise og Dennis Paaske aldrig i tvivl om, at deres baby skulle have nedfrosset sine navlesnorsstamceller i forbindelse med fødslen. Faktisk blev beslutningen truffet, længe før Louise, der er uddannet jordemoder, overhovedet blev gravid.

Efter en ukompliceret graviditet fødte Louise Schubert Paaske den 4. april 2015 parrets første barn, Otto, hjemme i stuen i Kolding ved en planlagt hjemmefødsel. Louise ønskede at føde hjemme, fordi hun som jordemoder ved, at ro og tryghed er afgørende for en god fødsel og gode veer.

Kort efter fødslen fik Otto frosset sine stamceller ned: ”Vi har fulgt udviklingen nøje og vidste, at vi måske ville fortryde det, hvis vi ikke gjorde det. Den risiko turde vi ikke løbe,” fortæller Louise og Dennis.

”Selve fødslen var en fantastisk positiv oplevelse. Ud over en jordemoder fra hospitalet, som var til stede under hele forløbet, kom StemCares jordemoder, Susanne, en time før Otto kom til verden. Så jeg havde hele to omsorgsfulde og kærlige jordemødre omkring mig ud over Dennis. Efter fødslen opsamlede Susanne Ottos navlesnorsstamceller, og få dage efter modtog vi svarene på den efterfølgende analyse. Hele processen gik gnidningsløst. Der var selvfølgelig papirer, der skulle læses og underskrives, men man skal jo vide, hvad man køber, og StemCare bar os igennem hele vejen,” siger Louise, der efter sin barsel til februar skal tilbage til sit job på Kolding Sygehus. Herudover arbejder hun selvstændigt som jordemoder og har med interesse fulgt udviklingen inden for stamcelleområdet igennem mange år.

 

Frihed og troen på naturens kræfter

Louise og Dennis havde altså en omfattende viden i baggagen, da de valgte at nedfryse Ottos navlesnorsstamceller:

”Det føltes rigtigt, for vi tror på, at det må være bedre at bruge kroppens eget råmateriale i en eventuel fremtidig behandling i stedet for kunstigt fremstillet medicin. Navlesnorsstamceller er jo ren natur, og naturen vil i vores øjne til hver en tid være det, der helbreder bedst og med færrest bivirkninger,” forklarer Louise.

”Men det handler også om frihed,” fastslår Dennis. ”Når man har egne navlesnorsstamceller opbevaret, behøver man aldrig at gå på tiggerknæ hos det offentlige. Skulle Otto nogensinde blive ramt af en alvorlig sygdom, som kan behandles med stamceller, vil vi gerne have mulighed for at kunne rejse verden rundt for at få den bedste og nyeste behandling. Den frihed har vi nu. Og tilmed uden at bebyrde det offentlige system overhovedet.”

 

Et spørgsmål om prioritering

I Louise og Dennis omgangskreds er der kun ét andet par, der har valgt at nedfryse deres barns stamceller:

”Alle er positive og interesserede, når vi fortæller om det, men når de skal til at beslutte sig, synes de pludselig, at det er mange penge. Men vi synes ikke, det er dyrt, når man fordeler beløbet over 18 år. Det handler om prioritering”, mener Louise.

”At nedfryse navlesnorsstamceller er at bevare kroppens byggesten. Når man bygger et nyt hus, er det jo også godt at gemme noget af det essentielle byggemateriale, hvis der skal repareres senere hen”, fortsætter hun.

Både Louise og Dennis tror, at stamcelleområdet kommer til at blive ligeså epokegørende som opdagelsen af for eksempel DNA, og pointerer, at det også på dét område tog det tid at opnå generel accept og anerkendelse.

”Stamceller er fremtiden. Vi kommer til at se mærkbare fremskridt og mange nye behandlinger med forskellige kilder til stamceller på den lange bane. Det er vi sikre på”, fastslår Dennis.