Nyhed fra

Uddrag fra Dagensmedicin.dk 10. oktober 2017

Dagens Medicin bringer følgende spændende nyhed; Behandling med stamceller fra nyfødtes navlesnor kan øge hjertets evne til at pumpe blod hos patienter med hjertesvigt.

Resultater fra et nyt studie tyder på, at patienter med hjertesvigt kan have gavn af infusion af stamceller, der er opsamlet fra nyfødtes navlesnor. Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Circulation Research, viser, at stamcellebehandlingen øger muskelfunktionen i hjertet.

I studiet deltog 30 forsøgspersoner i alderen fra 18 til 75 år, der alle var optimal lægemiddelbehandling for hjertesvigt. Forsøgsdeltagerne fik intravenøs infusion med enten stamceller eller placebo. De patienter, der fik aktiv behandling med stamceller, oplevede en forbedret evne til at pumpe blod rundt i årene samt generelt forbedret funktionsevne og livskvalitet. Stamcellebehandlingen var ikke forbundet med bivirkninger eller komplikationer!

Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen, kalder det spændende, at resultaterne tyder på, at det er muligt at bruge stamceller fra navlesnoren i stedet for stamceller fra knoglemarven til behandling af hjertesvigtspatienter.
“Det er fordelagtigt for stamceller fra navlesnoren er lettere tilgængelige. Studiet peger også på, at behandlingen muligvis kunne have en positiv effekt på hjertets pumpefunktion og patienternes funktionsniveau”, udtaler Gunnar Gislason.

Kilde: Circulation Research, online: Safety and Efficacy of the Intravenous Infusion of Umbilical Cord Mesenchymal Stem Cells in Patients With Heart Failure

Læs mere her