Nyhed fra

Parkinsons: Med stamceller mod "Rystesygen"

Siden 1997 har man hvert år rettet særligt fokus på Parkinsons sygdom den 11. april. I Tyskland skønnes antallet af ramte ifølge den tyske Parkinson-forening at ligge på 240.000-280.000 patienter. Kendte patienter tæller den afdøde bokser Muhammad Ali, skuespilleren Michael J. Fox, samt kabaret-kunstneren Ottfried Fischer.

Den neuro-degenerative sygdom Morbus Parkinson, som ofte kaldes rystesyge, blev beskrevet første gang i 1817 af den britiske læge James Parkinson. Den hører til de kroniske sygdomme med langsomme forløb. Lidt efter lidt dør hjernecellerne i visse områder og reducerer dannelsen af det livsvigtige dopamin. Med en rettidig diagnose kan man i dag bremse sygdommen ved hjælp af medicin, men man kan ikke helbrede sygdommen.

 

Symptomerne og årsagerne til Parkinsons sygdom

 Morbus Parkinson begynder snigende og normalt efter det 50. leveår. Døden af de dopamin-producerende nerveceller i midthjernen forårsager en mangel på neurotransmitteren dopamin, hvilket fører til de typiske symptomer på sygdommen: Mangelfuld bevægelse, rysten, muskelstivhed samt problemer med gang og balance. Mave- og tarmproblemer, søvnforstyrrelser og psykiske lidelser, især depression, kan forekomme som associerede symptomer. Mere end halvdelen af neuronerne er allerede døde ved den første forekomst af disse symptomer.

Mht. årsagen til Parkinsons sygdom drøfter man både bestemte toksiner og genetiske faktorer. Pesticider og metabolitter fra skimmelsvamp mistænkes at fremme sygdommen.

 

Terapi og behandling af Parkinsons sygdom

Behandlingen har primært til formål at lindre symptomerne og dermed at opretholde og øge livskvaliteten for de berørte. Da forløbet varierer fra patient til patient og symptomerne ikke er ensartede, skal behandlingen tilpasses de individuelle problemer. Fokus er på lægemiddelterapi, der øger dopamin-produktionen i hjernen. Fordi problemerne ved Parkinsons øges med tiden og dermed mindsker effekten af lægemidlerne, skal dosis regelmæssigt kontrolleres og evt. justeres. Ledsagende fysio- og ergoterapi er også nyttigt. Når disse foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige, findes der en mulighed for en dyb hjernestimulering, en neurokirurgisk procedure, hvor patienten får indopereret en pacemaker i hjernen.

 

Forskning i stamceller giver nye tilgange til behandling

Stamceller har evnen til at simulere neuroner i den menneskelige hjerne. De udgør således håbet i kampen mod neurologiske sygdomme. For at kunne helbrede Parkinsons sygdom skal man overtale de stamceller i hjernen, der endnu ikke har fået nogen specifik opgave, til at forvandle sig til dopamin-producerende celler. Derefter kan de erstatte de døde celler i hjernen hos Parkinsons-patienter og sikre, at der produceres tilstrækkeligt med dopamin igen.

Derfor må man først afkode de komplicerede mekanismer, der styrer udviklingen af disse celler. Fra andre eksperimenter med isoleret hjernevæv kender man allerede til de gener, der er involveret i denne proces. For at finde ud af hvilken rolle disse gener spiller i den levende organisme, undersøger forskere, i et projekt finansieret af Forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMBF), genernes funktion hos mus. Med succes: Det lykkedes at opnå dannelsen af yderligere dopamin-producerende nerveceller ved at indsætte to gener. Generne bærer byggevejledningen til to proteinmolekyler, der aktiverer vigtige trin i udviklingsprocessen, som kan bygge et dopamin-producerende neuron fra en neural stamcelle. Forskerholdet vil nu undersøge, om de genmodificerede mus er beskyttet mod Parkinsons. Derudover vil man give dem stoffer, der forårsager ødelæggelsen af dopamin-producerende celler hos normale, genetisk uændrede mus. Forskerne vil også gerne finde ud af, hvilke signaler der aktiverer disse gener. De signal-stoffer der krydser blod-hjerne-barrieren og dermed kan trænge fra blodet ind i hjernen, for dér at fremme dannelsen af dopamin-producerende nerveceller, er de mest interessante. Forskernes håb: At sådanne lægemidler en dag kan gives som lægemiddel til Parkinsons patienter En anden mulighed ville være at bruge de de identificerede proteinmolekyler til at avle dopamin-producerende nerveceller fra isolerede stamceller i laboratoriet.

 

Cellesuspension, der kan indåndes

Hidtil har neurologer indopereret stamceller i hjernen på Parkinsons-patienter for at reparere de syge hjerneceller der, men en hjerneoperation indebærer mange risici. Derudover har patienterne brug for lang tids genoptræning. Alternativt kan man give stamceller ved hjælp af en infusion. Det kan blive hængende i kroppen og når ikke hjernen. Tübingens forskere har derfor udviklet en stamcellebehandling, derfor er knap så stressende. I et forsøg blev de nødvendige stamceller givet ved indånding af stamceller, der var opløst i en flydende væske – lige som en næsespray. Denne metode stresser kun patienten meget lidt, kan gentages ofte om nødvendigt og er omkostningseffektiv. Indtil videre er det dog stadig i testfasen.

 

Opbevaring af stamceller ved fødslen – en livslang forsikring

Eksperter vurderer, at hver syvende menneske i fremtiden får brug for  sine egne stamceller, fordi antallet af anvendelsesmuligheder er støt stigende. En behandling med stamceller er langt fra nogen fjern science-fiction længere, men er allerede i dag en del af moderne medicin. Ved nogle kræftformer hører det allerede til standardbehandlingen. Og stamcelleforskningen fortsætter med at arbejde på at kunne behandle almindelige sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, især hjerteanfald og slagtilfælde, og neurodegenerative sygdomme som demens og Parkinsons med stamceller.

Vita 34 har i mange år arbejdet på, at hvert barn kan få et stamcelledepot umiddelbart efter fødslen og at forældre kan få opbevaret stamceller fra navlesnoren. I 20 år har vores eksperter gjort et betydeligt pædagogisk arbejde og oplyst gravide kvinder, læger og jordemødre om alle typer af information vedrørende behandling med navlesnorsblod. Vores kundeservice er tilgængelig fra mandag til fredag mellem 9.00 og 15.00 på ´7025 7121.