Nyhed fra

Ny ledelse i StemCare ApS

Skandinaviens førende private stamcellebank StemCare ApS, der i efteråret 2015 blev købt af Europas største stamcellebank, tyske Vita34, foretager følgende ændringer i ledelsen:

StemCares administrerende direktør siden 2008, Lisbeth Juhl Christensen, fratræder sin stilling efter gensidig aftale og som et led i virksomhedens fremadrettede strategi. Herefter overtager Vita34s administrerende direktør Dr. André Gerth posten som administrerende direktør. Kvalitetschef, Julie Molin, overtager samtidig en nyoprettet stilling som vicedirektør i det danske datterselskab.

Ledelsesændringen sker efter den første integration af selskaberne er ovestået samt StemCares fortsatte forretnings- og kundeunderlag er på plads.

– Det har været en helt unik proces gennem snart 8 år og jeg er personligt stolt over, at det sammen med mine kolleger er lykkedes at få sat navlesnorsstamceller på dagsordenen. Samtidig glæder jeg mig over, at StemCare nu er en del af en større international koncern, for de bedste betingelser for selskabets videre udvikling, siger Lisbeth Juhl Christensen.

– Jeg vil gerne sige tak til Lisbeth Juhl Christensen for hendes store indsats for StemCare. Hun er sammen med de dygtige kolleger årsagen til StemCares ekspansion – ikke alene på det danske marked, men også gennem indgåelse af strategiske alliancer og samarbejdsaftaler med udenlandske stamcellebanker. At Vita34 med StemCare har opnået en solid platform for yderligere ekspansion på de nordiske markeder, har Lisbeth Juhl Christensen en stor del af æren for, udtaler Vita34s administrerende direktør André Gerth.

Ændringer er effektive pr. 7. januar 2016. Lisbeth Juhl Christensen vil i en kort overgangsfase fortsat være tilknyttet StemCare for den videre integration af selskaberne.

 

FAKTA OM STEMCARE OG VITA 34 AG
StemCare A/S er Nordens største private navlesnorsstamcellebank og er specialister i opsamling og nedfrysning af stamceller fra nyfødtes navlesnorsblod siden 2002. Virksomheden, der har hovedsæde i Gentofte nord for København, har ansat og tilknyttet læger, biologer, biokemikere, laboranter, økonomer og jordemødre, der alle har ekspertise i opsamling og opbevaring af stamceller. StemCare er godkendt af de danske og svenske sundhedsmyndigheder.

I 2015 blev StemCare købt af Vita 34 AG, der har hovedsæde i Leipzig, Tyskland. Vita 34 er Europas største navlesnorsstamcellebank med flere end 127.000 opbevarede navlesnorsstamcelleportioner.

Læs mere på www.stemcare.dk og på www.vita34.de