Nyhed fra

Med stamceller mod døvhed: Regenerering af hårceller ved erhvervet høretab

Den 25. september er De døves dag.

De døves dag foregår hvert år den sidste søndag i september, og i år den 25.09.2016. Aktivitetsdagen, der blev startet i 1951 af De døves verdensorganisation (WFD – World Federation of Deaf People), skal henlede opmærksomheden på situationen for døve og reklamere for tegnsprog. Den afslutter den internationale uge for døve.

I Tyskland findes der ca. 80.000 ikke hørende mennesker. Den fuldstændige eller væsentligt manglende evne til at høre kaldes døvhed i fagkredse. Den medicinske fagbetegnelse er Surditas (Latinsk for døvhed). Årsagerne er mangfoldige. Læger skelner mellem medfødt døvhed og erhvervet døvhed.

 

Medfødt døvhed versus erhvervet døvhed

Medfødt døvhed forårsages af en prænatal rubella-infektion, en rhesus-uforenelighed eller arv, der er dog for det meste autosomal recessiv. Visse syndromer som Usher- eller Waardenburg-syndrom kan være ansvarlige for medfødt døvhed.

For at påvise dette handicap tidligt, har man siden 2009 i Tyskland, gennemført en forebyggende undersøgelse og hørescreening af den nyfødte (NHS) som en del af de de såkaldte U-undersøgelser i de offentlige sygekassers kataloger. Allerede en til to dage efter fødslen, testes den nyfødtes høreevne, således man kan konstatere døvhed eller høreproblemer på et tidligt stadium.

Erhvervet høretab eller erhvervet døvhed skal adskilles fra medfødt døvhed. Dette handler for det meste om en skader på det indre øre eller skader på hørenerven. Dette kan på den ene side skyldes et tidligere traume pga. en ulykke, et slagtilfælde eller en hjernetumor. For megen støj kan også skade øret. På den anden side handler det om alvorlige sygdomme som meningitis, meningokokker (meningitis), encefalitis (betændelse i hjernen) eller tuberkulose (infektionssygdom), der betragtes som udløsere for erhvervet høretab. Men selv tilsyneladende harmløse børnesygdomme som mæslinger og skarlagensfeber kan også angribe det indre øre og hørenerven, og dermed beskadige hørenerven alvorligt

 

Døvhed rammer mange mennesker

Statistikken viser, at omkring 16 procent af befolkningen rammes af høretab. Det er næsten hver sjette borger. På verdensplan, lider omkring 250 millioner mennesker af høretab i det indre øre.

Omkring 98 procent af døve har en resterende hørelse, således det betaler sig at bruge hjælpemidler som fx. høreapparater og cochlearimplantater.

Vigtigt at vide: Døv er ikke helt døv. Omkring 98 procent af ikke-hørende mennesker har en resterende høreevne, således de kan hjælpes med hjælpemidler som et høreapparat eller et cochlear-implantat. Det er imidlertid forskelligt fra person til person, om man kan forstå talesprog med disse. Gennem tidlig hjælp og pleje kan småbørn kan lære et normalt sprog, som regel i kombination med tegnsprog.

 

Stamceller mod døvhed

Hår-sansecellerne i cochlea, øresneglen i det menneskelige indre øre, er højt specialiserede, men også meget skrøbelige. Støj, alder, infektioner, men også medicin som stærk antibiotika og cytostatika kan beskadige dem. I modsætning til fugle, kan hårceller hos pattedyr ikke bare vokse ud igen. Resultatet: Det medfører et høretab i det indre øre. For nylig lykkedes amerikanske forskere at omdanne stamceller til hårceller i det indre øre hår hos mus. Det gav de tidligere døve dyr en begrænset hørelse tilbage.

I søgningen efter stamceller i det indre øre bruger forskere ved Massachusetts Eye and Ear Infirmary i Boston egenskaber fra de støtteceller, der befinder sig i nærheden af de sensoriske hårceller, til at bevare nogle af stamcelleegenskaberne. In vitro blev det så undersøgt, om man kemisk kan få støttecellerne til at differentiere sig. Dette skete når enzymet gamma-sekretase hæmmedes af et lægemiddel og dermed afbrød signalvejen

I det andet trin testede man proceduren på eksplanterede øresnegle fra mus, før test in vivo er fortsat med levende dyr. Hos musene tilførte forskerne det opdagede lægemiddel til cochlear-væsken. Som resultat heraf kunne de observere en vækst i de sensoriske hårceller, der havde udviklet sig fra støttecellerne. Ved hjælp af en hjernestamme lykkedes det forskerne at bevise, at de nye hårceller rent faktisk var i stand til at modtage akustiske signaler og sende dem videre til hørenerven. Dog kan forskerne ikke fortælle, hvordan den enkelte høreoplevelse bliver. Men regner dog med, at dyrene i hvert fald kan opfatte høje lyde.

Før proceduren kan anvendes til behandling af mennesker, kræves der yderligere forskning, men tilgangen indgyder fornyet håb. Moderne høreapparater er nu faktisk i stand til at forbedre lydtrykket i det indre øre. De er dog afhængige af intakte hårceller i det indre øre. Høre-proteser, som cochlear-implantater kræver imidlertid ikke intakte hårceller, men de har brug for mindst én intakt hørenerve, fordi lydbølgerne her videregives elektronisk i steder for sensorisk.

 

Embryonale stamceller til regenerering af hørenerven

Engelske forskere er gået et skridt videre. De ville ikke kun regenerere hårcellerne, men også dyrke dem sammen de tilsluttede neuroner. Fordi de voksne høre-stamceller i test-serien kun havde potentiale til 25 replikeringscyklusser, og dermed ikke udgjorde en pålidelig kilde til konstant fornybare stamceller, brugte forskerne embryonale stamceller i en musemodel. I cellekulturer lykkedes at producere forløberen for de sensoriske hårceller og de dermed forbundne nerveceller. Forskerne implanterede de kunstigt genererede celler i øresneglen på de døve ørkenmus. Dyrene blev holdt under observation i 10 uger. Man kunne dokumentere en øget nervetæthed i musenes ører og efter fire uger, begyndte hørelsen at bedres. Gennem forsøgsperioden blev dyrene i stand til at opfatte flere og flere svage lyde.

Også hvad angår denne forskning ligger behandlingen af mennesker endnu ude i en fjern fremtid. De britiske forskere brugte embryonale stamceller fra mus. Arbejdet med humane embryonale stamceller er etisk meget kontroversielt, fordi fosteret målrettet ødelægges, når man høster de såkaldte all-roundceller. Derudover er embryonale stamceller meget glade for at dele sig, så på lang sigt er der ud over risikoen for afstødning også en øget kræftrisiko, da de embryonale stamceller kan være vanskelige at styre. Derfor skal der findes et alternativ til behandling af mennesker. Stamceller fra navlesnorsblod kan være det alternativ. Undersøgelser med patienter der lider af mucopolysaccharidose, har allerede vist at tilførslen af navlesnorsstamceller har forbedret hørelsen for disse patienter.

 

Fremtiden for stamcelleterapi

Fremskridtene inden for medicin er store og eksperterne er enige om, at stamcelleterapi bliver en integreret del af regenerativ medicin. De første vellykkede undersøgelser bekræfter stamcellernes regenereringpotentiale, hvilket allerede ses ved hjerteanfald, slagtilfælde og diabetes. Når det gælder kræftbehandling har man brugt stamcelleterapi i flere årtier.

Førende forskere mener, at i en nær fremtid vil hver syvende person i løbet af sit liv, få brug for behandling baseret på stamceller. Vita 34 forsøger derfor at stille stamcelledepoter til rådighed for så mange mennesker som muligt. De unge og fleksible stamceller fra navlesnoren er særligt velegnede. De kan imidlertid kun høstes umiddelbart efter fødslen. En enestående mulighed der ydermere er smertefri og helt uden risiko. Informer jer allerede i dag om fordelene ved Vita 34’s tilbud om opsamling og opbevaring af stamceller fra navlesnorsblod og navlesnorsvæv.