Nyhed fra

12-årig dreng reddet af navlesnorsstamceller

Allerede som 4-årig blev den iranske dreng, Amir Hossein Rashidi, ramt af akut lymfoblastær leukæmi – en sjælden og meget alvorlig blodkræftsygdom, der primært rammer børn i 2-5 års-alderen. Amir blev behandlet med kemoterapi et par gange men fik hver eneste gang tilbagefald efter kort tid. Eksperterne blev derfor enige om, at en stamcelletransplantation var den eneste mulighed, hvis de skulle redde Amirs liv.

Da det er mest nærliggende at finde matchende stamceller blandt søskende, analyserede lægerne først stamcellerne fra Amirs to ældre søskende. Disse matchede dog ikke Amirs. Det gjorde til gengæld stamcellerne fra Amirs yngre bror, Taha, hvis navlesnorsstamceller var opsamlet og opbevaret i den iranske navlesnorsstamcellebank, Royan Stem Cell Technology Company, og direkte tilgængelige til brug for behandling.

Det blev Amirs redning. Transplantationen med lillebrors navlesnorsstamceller blev udført på Shariati Hospital, Irans mest anerkendte transplantationscenter inden for hæmatopoietiske stamceller (blodstamceller; red.), operationen lykkedes, og Amir, der i dag er 12 år, er nu for første gang i sit liv klar til at lægge store planer for fremtiden. Han vil være ingeniør i olie- og gasindustrien og tjene sit land.

(August 2015)

Læs mere på: http://parentsguidecordblood.org/newsletters/