Navlesnorsblod og navlesnorsvæv – kun Vita 34 tilbyder potentialet fra stamcellerne i en dobbelt pakke.

Navlesnorsvæv - rig på værdifulde stamceller

Få det optimale ud af navlesnoren

Navlesnoren er livlinen mellem mor og barn. Den indeholder 3 blodkar, som barnets blod kontinuerligt strømmer igennem, for at ilt, nærigs- og affaldsstoffer kan blive udvekslet i moderkagen. For at blodkarrene kan modstå belastningerne og ikke går i stykker, er de omgivet af navlesnorsvæv, blandt andet en geléagtig masse kaldet Wharton’s Jelly, der beskytter og støtter.

Navlesnorens væv (Wharton’s Jelly) indeholder mange mesenkymale stamceller og er derfor også interessant for stamcellebehandlinger. Derfor er vi hos Vita 34 også stolte af, at vi er de eneste i Norden, der tilbyder opbevaring af navlesnorsvæv. Når du opbevarer stamceller fra både navlesnorsblod og navlesnorsvæv, får du potentialet fra stamcellerne i en dobbelt pakke.

nabelschnurblut-nabelschnurgewebe

Tværsnit af navlesnoren. Den store blodåre er navlevenen (vena umbilicalis), som transporterer ilt og næringsstoffer fra moderkagen til barnet. De to navlearterier (arteriae umbilicalis) transporterer det iltfattige blod væk fra barnet. Den geléagtige masse, Wharton’s Jelly, som omslutter blodkarrerne, fungerer som et beskyttende fyldemateriale. Navlesnorsvævet indeholder særligt mange mesenkymale stamceller.

 

Stamceller fra navlesnorens væv

I navlesnorsvævet findes mesenkymale stamceller i særligt høje koncentrationer.

Mesenkymale stamceller anvendes i øjeblikket verden over i mere end 500 kliniske forsøg: for eksempel ved sygdomme i det vaskulære system, autoimmune sygdomme og leddegigt. De kan tillige blokere uønskede reaktioner i immunsystemet og dermed reducere afvisningsreaktioner, som for eksempel kan forekomme ved leukæmi efter transplantation med fremmede blodstamceller. 

Allerede nu ses det at kroppens egne (autologe) mesenkymale stamceller bruges oftere end fremmede (allogene) mesenkymale stamceller fra en donor. Forskningsområderne inden for regenerativ medicin er både store og lovende. For fremtiden håber læger og forskere på at opdage endnu mere vidtrækkende behandlinger af sygdomme ved hjælp af de autologe mesenkymale stamceller.

 

Men hvordan nedfryser man en navlesnor?

Processen med at opbevare stamceller fra navlesnorsvævet begynder lige efter fødslen. Når den nyfødtes navlesnor klippes over, samles det tilbageblevne navlesnorsblod op i en speciel blodpose. Når moderkagen er født, klipper Vita 34´s jordemoder navlesnoren af moderkagen og lægger den i en væskefyldt transportbeholder. Sammen med navlesnorsblodet transporteres navlesnorsvævet sikkert til Vita 34’s laboratorium.

Optimeringen af procedurerne, lige fra opsamling ved fødslen og frem til nedfrysningen af navlesnorens væv, har taget megen tid at udvikle. Processen med at bevare en hel navlesnor er endnu mere kompleks end kryopræserveringen af navlesnorsblodet.

“En navlesnor kan være mere end en halv meter lang, og jo mere af den, som Vita 34 får lov til bevare, des større udbytte af mesenkymale stamceller opnås.“

Anne Wilhelm (Projektleder for produktion)

Den største udfordring ved opbevaring af navlesnorsvæv består i at fjerne bakterier. En fødsel er ikke steril. For at det ikke senere får nogen effekt på kvaliteten af stamcellepræparatet, forsøger Vita 34 allerede at minimere kimpåvirkningen under transporten. Det er transportkassen særdeles velegnet til. Den indeholder en særlig transportbeholder, hvor navlesnoren placeres umiddelbart efter overklipningen. Når den ankommer til laboratoriet, renses, vaskes og desinficeres navlesnoren grundigt igen, så man sikrer, at selv de sidste kim fjernes. Til slut kommes navlesnorens dele i en særlig frysepose, beskyttet af en alukassette, og fryses ned til ca. -180 °C.

Vita 34 er Nordens eneste leverandør af opbevaring af navlesnorsvæv. Når du opbevarer stamceller fra både navlesnorsblod og navlesnorsvæv, optimeres det samlede antal stamceller, som er muligt at sikre ved dit barns fødsel.