Familien Zimmer Svensson,

“Har sikret stamceller fra fire børn”

Familie Zimmer Svensson

Da Mette Zimmer og Jannik Svensson i marts måned blev forældre til pigen Victoria, var det 4. gang, at Vita 34’s jordemoder rykkede ud for at opsamle familiens stamceller i forbindelse med fødslen.

Mette og Jannik har i alt 6 børn sammen. Dengang de to ældste blev født, var det ikke muligt at opsamle navlesnorsstamceller til opbevaring. Men da tilbuddet først var blevet en realitet i Danmark, var parret ikke i tvivl, og deres tredje barn, sønnen Noah, der blev født i 2003, blev dermed en af de første, der har sikret sine stamceller herhjemme. Og da børnene Karoline og Frederik blev født henholdsvis i 2006 og 2008, havde Mette og Jannik også aftalt opsamling og opbevaring med Vita 34.

Mette har tidligere studeret Paracitologi på Landbohøjskolen. På studiet lærte man en masse om bl.a. stamceller, som var et emne, der i den grad vakte Mettes interesse: ’Vi havde en masse celleorienterede fag på det studie, og i den forbindelse fik vi naturligvis en del viden om stamceller. Efter at have hørt om det, de celler kan, vidste jeg med det samme, at vi ikke måtte lade vores børn gå glip af fremtidige muligheder i den retning, hvis det bliver aktuelt. Det kan godt være, at der er nogen, der synes, at det er lidt paranoidt at sikre så mange af sine børn, men vi mener, at det svarer fuldstændig til en hvilken som helst anden forsikring, man køber. Man laver jo heller ikke en ulykkesforsikring på ét barn og ikke på det næste. Og får vi brug for stamcellerne, har vores børn med fire stamcelleportioner nedfrosset en endnu større sandsynlighed for at kunne bruge hinandens stamceller, hvis det bliver nødvendigt ’, forklarer Mette.

 

Går stille med dørene

Mette og Jannik har aldrig selv været i tvivl om det rigtige i deres beslutning. Alligevel har de valgt at gå stille med dørene, for de ved, at der er delte meninger om emnet, og at især de forældre, der ikke har nedfrosset navlesnorsstamcellerne fra deres børn har tendens til at lede efter argumenter for, at det er spild at penge. Og de diskussioner orker de ikke.

’Det her er jo et personligt valg, og ikke noget vi føler trang til at diskutere med alle og enhver. Vi har truffet beslutningen ud fra den viden, vi har, for vi mener, at det er ret åbenlyst, at udviklingen går stærkt på det her område. Men det er vores sag, og vi vil ikke missionere. Vi har et vennepar, som også har sikret deres børns stamceller, derudover ved vores nærmeste familie det, men ellers er det ikke et emne, vi selv tager op’, siger Mette.

 

Har gjort, hvad vi kunne

Den konsekvente nedfrysning af navlesnorsstamceller fra parrets fire børn er alene en forsikring på linje med andre forsikringer, for der er ikke arvelige sygdomme i familien, der har gjort valget ekstra oplagt. Mette forklarer: ’Man læser flere og flere historier om, hvordan stamceller kan hjælpe mennesker med alvorlig sygdom. Jeg er selvfølgelig ked af, at muligheden ikke eksisterede, da vi fik vores to første børn, men jeg håber i den grad, at stamcellerne fra deres fire søskende kan bruges, hvis de – eller et af vores andre børn – bliver ramt af sygdom. Cellerne ligger frosset ned, og kan tøes op igen når som helst, det skal være, og det er rart at tænke på, at de måske vil kunne redde vores kærestes liv, hvis de bliver syge selv om 30, 40 eller 50 år. Så ved vi i hvert fald, at vi har gjort, hvad vi kunne. Også selvom vi ikke nødvendigvis selv er på jorden til den tid’, slutter Mette.