Familien Vestbjerg Bavnshøj,

“Tredie gang er første gang”

Familie Vestbjerg Bavnshøj

Heidi og Troels Vestbjerg Bavnhøj fødte i marts måned 2013 deres tredje barn på Holbæk Sygehus. En dejlig lille pige, som forældrene stolt viser frem til alle, der kommer forbi for at hilse på den nybagte familie.

Ud over den nyfødte tæller familien Sofie på 7 og Tobias på 3 år. Men med ’lillesøster” er det første gang, familien har fået opsamlet navlesnorsstamceller i forbindelse med fødslen med henblik på opbevaring.
”Jeg ville ellers ønske, at vi også havde opbevaret stamceller fra vores to ældste”, fortæller Heidi. ”Sofie er født i Sverige, hvor der er offentlige stamcellebanker, og under graviditeten blev vi informeret om muligheden for at donere stamceller fra vores nyfødte barns navlesnor til ’banken’, hvilket vi var meget positive over for. Det blev bare ikke til noget, for Sofie blev født i al hast – 2 måneder for tidligt, så der var andet at tænke på.”

Da Tobias skulle komme til verden i 2009, var familien flyttet til Danmark, og her fortalte hverken læge eller jordemoder om muligheden for opsamlingen af navlesnorsstamceller, så Heidi og Troels var ikke opmærksomme på, at det var noget, man overhovedet kunne tage stilling til herhjemme.

”Havde vi vidst, at man kunne, ville vi absolut have gjort det, men det er åbenbart helt tilfældigt, om man får noget at vide her i Danmark. For vores vedkommende skyldes det kun, at jeg under graviditeten gik til vandgymnastik og fødselsforberedelse hos jordemoder Louise Zilienski fra Storkereden.nu. Hun var rigtig god til at informere og svare på spørgsmål, og det betød, at vi selv gik i gang med at undersøge mere om mulighederne for opbevaring og perspektiverne i stamceller – både hos StemCare (nu Vita 34) og på nettet i øvrigt.

Jeg synes faktisk, at det er for dårligt, at man fra offentlig side ikke fortæller de gravide noget, når muligheden foreligger. Der er jo tale om en chance, der aldrig vil komme igen”, fastslår Heidi.

 

Har gjort, hvad vi kan

Heidi og Troels ved godt, at der ikke er sikkerhed for, at lillebrors/lillesøsters navlesnorsstamceller vil blive brugt i fremtiden, men uanset hvad der sker, er det en rar fornemmelse at vide, at man har gjort, hvad man kan. ”Med den kæmpe udvikling der er på stamcelleområdet i disse år, giver det meget stor mening for os at sikre, at vores barn – og med lidt held også dets søskende – har brugbare stamceller til rådighed, hvis der bliver behov for det senere hen. Med alt det, man kan behandle med stamceller i dag – hvad vil man så ikke kunne om 30 år!?”, indskyder Troels, der sammen med Heidi krydser fingre for, at lillebrors/lillesøsters stamceller vil kunne hjælpe Sofie, hvis hun på et tidspunkt udvikler senfølger af den præmature fødsel.

Selvom Heidi og Troels selv er glade for at have øremærkede navlesnorsstamceller til rådighed i en privat bank, undrer de sig over, at det offentlige Danmark ikke ligesom Sverige tilbyder de gravide at få opsamlet navlesnorsstamceller.

”Trods de gode finansieringsmuligheder, er det måske ikke alle, der kan betale 18.000 DKR på et tidspunkt, hvor man også skal anskaffe alt fra barnevogn til bleer, dyner og babystol. De mennesker, der ikke kan overskue en privat opbevaring økonomisk, har også muligheden for at få finansieret de 18.000 i en afdragsfri og rente fri ordning gennem StemCares samarbejdspartner. Alternativt burde man få tilbud om at donere til en offentlig bank og evt. brug til forskning. Når vores nabolande tilbyder det, er det mærkeligt, at man ikke også gør det herhjemme. Vi er åbenbart lidt bagefter”, slutter Troels.